OM MIG
Jeg har altid haft en evne til at favne og guide mennesker til at stå stærkere i dem selv og i livet. Det er helt naturligt for mig at mærke og fornemme andre mennesker og møde dem med empati og nærvær. Uanset hvad deres liv har budt dem på.
Medmenneskelighed er derfor et aspekt, der har fulgt mig gennem hele livet. Også karrieremæssigt som HR og administrationschef. Her har jeg trukket på min intuition og indsigt, så jeg kunne møde, se og forstå mennesker og deres forskellige udfordringer. Jeg har brugt samme evner i motiverende personlige udviklingssamtaler og til at klæde andre på til at håndtere den svære samtale. Også konflikthåndtering/løsning har været en del af min professionelle hverdag.
I dag fokuserer jeg på at hjælpe voksne og unge gennem livets svære perioder. Igennem samtaleterapien hjælper jeg mine klienter til en større selvindsigt og selvforståelse.
Alle kommer til mig med hver deres unikke historier og oplevelser i livet. Derfor er ingen terapiforløb ens men sammensættes forskelligt. Jeg lægger stor vægt på, det væsentlige i, at der er en god kemi og et trygt og tillidsfuldt samarbejde mellem klient og terapeut
Altid med udgangspunkt i dig, dine tanker og dine følelser, og mit fokus er på dine ønsker og dine behov.
Uddannelse og erhvervserfaring (uddrag):
- Certificeret Psykoterapeut, Psykoterapeutisk Institut
- Emotions Fokuseret Psykoterapi
- Eksistentiel og oplevelsesorienterede terapi
- Neuroaffektiv terapi
- Certificeret Hypnoseterapeut, Institut for Avanceret Hypnose
- HR og administrationschef i Punktum
- Den Spirituelle Lederuddannelse ved Rikke Hertz
- Den Spirituelle Masteruddannelse ved Rikke Hertz
- Mindfulness